Med sin egen krop og energi som primært materiale har Marina Abramović siden 1970’erne udfoldet en af samtidskunstens mest radikale og kompromisløse praksisser. Hun er en af krops- og performancekunstens pionerer og særlig kendt for fysisk og mentalt krævende performanceværker, der kredser om krop, køn, energi, relationer, smerte, nærvær og identitet.

Hendes performances spænder fra voldsomme, ligefrem risikable handlinger til mere tyste energiudvekslinger og møder med det publikum, som i stigende grad er blevet hovedaktører i hendes værker.

Sommerens udstilling på Louisiana fik titlen The Cleaner og præsenterede mere end 100 værker. Den spændte over 50 års arbejde fra tidlige konceptskitser, malerier og lydværker til præsentationer af kunstnerens performancepraksis – herunder også samarbejdet med den tidligere partner Ulay. Desuden blev der vist ‘reperformance’ af et tidligere værk.

Marina Abramović – The Cleaner blev tilrettelagt i dialog med kunstneren og organiseret af Moderna Museet, Stockholm, i samarbejde med Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk, Henie Onstad Kunstsenter og Bundeskunsthalle, Bonn.

Udstillingens performancedel blev støttet af Bikubenfonden og Statens Kunstfond.

Marina Abramović er født i 1946 i Beograd i det tidligere Jugoslavien. Her blev hun i 1970 uddannet som maler fra kunstakademiet, men forlod hurtigt maleriet til fordel for en praksis, der fandt sted i virkelighedens tid og rum i direkte møder mellem kunstner og publikum. Med lyd- og performanceværker var hun en formativ del af Beograds eksperimenterende avantgardescene, inden hun i 1976 flyttede til Amsterdam og indledte et tæt partnerskab og samarbejde de næste tolv år med den tyske fotograf og performancekunstner Ulay (Frank Uwe Laysiepen, f. 1943).

Abramović fortsatte herefter solo og modtog i 1997 hovedprisen Guldløven på Venedig Biennalen for værket Balkan Baroque, som var en direkte reaktion på Jugoslaviens blodige opløsning, krigen og massakrerne i Bosnien, men lige så meget et billede på krigens gru og smerte, soning, skyld, skam, stank, død, lidelse og vanvid i bred forstand.

I de senere år har kunstneren især markeret sig med performanceprojekter, der strækker sig over meget lang tid, og hvor publikum i stigende grad er blevet værkernes centrale aktører – som det var tilfældet i den tre måneder lange performance The Artist is Present på Museum of Modern Art i New York i 2010. Med dette projekt nåede kunstneren, og måske endda performancekunsten som genre, et bredt publikum.