Niko Pirosmani

4.5.23 - 20.8.23

Forårets Louisiana-scoop er den første præsentation i Nordeuropa nogensinde af Niko Pirosmani (1862-1918), Georgiens mest berømte kunstner. Historien om ham er gjort af mytestof: en selvlært skiltemaler og ludfattig vagabond, hvis enkle og lysende skildringer af folke- og dyreliv inspirerede den russiske avantgarde og blev beundret af Picasso.

Udstillingen er blevet til med generøs støtte fra Georgian National Museum og Infinitart Foundation og i samarbejde med Fondation Beyeler, Basel

Kan man være så godt som “ukendt” og samtidig en klassiker? Det er i al fald sjældent at finde en kunstner i det tyvende århundrede, som de færreste har hørt om, og som ikke desto mindre har bred, umiddelbar appel i rigt mål. Men det sker – og ikke mindst hvis man lader blikket afsøge Europas fjerntliggende hjørner.

Naivitet som power

I Georgien – på den fjerneste kant af Sortehavet, set med vore øjne – støder man således på Niko Pirosmani (1862-1918), som lever og virker i hovedstaden Tbilisi omkring forrige århundredeskifte. Han dør ukendt, ingen kender hans gravsted, og dog er han siden blevet landets mest berømte kunstner, et nationalt klenodie, præsenteret internationalt på bl.a. Louvre, Albertina i Wien og nu altså i Humlebæk.

Pirosmani var i lang tid skiltemaler, hans billedsprog er stærkt og enkelt og naivt, men det er naivitet som power! Dyr, mennesker omkring måltidet, folk fra dagliglivet i Georgien, landliv og byliv, portrætter – hvert billede samler sig om én ting.

Opdaget af avantgarden

Det autentiske udtryk i naivismen spiller en vigtig rolle for den moderne kunsts pionerer.

Myterne om Pirosmani er mange, ikke mindst på grund af denne naivitet – men intet tyder på, at han var naiv. Hos Pirosmani skal man først og fremmest se på billedets styrke. Det var det, tidens avancerede russiske avantgarde gjorde, da de kom til Tbilisi og opdagede ham.

De tog en håndfuld af hans billeder med til Moskva og gav ham den betydning i deres kreds – Malevich, Chagall, Goncharova m.fl. - som Henri Rosseau (le Douanier) fik i Paris i kraft af Picassos og Kandinskys beundring af den franske naivist. Altså en vigtig brik i historien om den moderne kunsts brud med den klassiske tradition og søgen efter andre, mere autentiske udtryk.

Monumental enkelhed

Det er her Pirosmani leverer med billeder, der er kontante, monumentale i deres enkelthed, lysende i deres farverigdom på baggrund af sort lærred.

De er ikke private, de er ikke psykologiske, men snarere billeder i og til det offentlige rum, hvor mennesker møder dyrene, hvor menneskene spiser sammen, hvor menneskene færdes. Og skønt de er særegne og skildringer fra en svunden verden, ligger der heri en umiddelbarhed, der taler direkte til os på tværs af tid og sted.

Udstillingen er blevet til i samarbejde med Fondation Beyeler, Basel og med generøs støtte fra The Georgian National Museum , Infinitart Foundation og The Ministry of Culture, Sport, and Youth of Georgia.