Niko
Pirosmani

4.5.23 - 20.8.23

Den første præsentation i Nordeuropa nogensinde af Niko Pirosmani (1862-1918), Georgiens mest berømte kunstner. Historien om ham er gjort af mytestof: en selvlært skiltemaler og ludfattig vagabond, hvis enkle og lysende skildringer af folke- og dyreliv har en ikonisk karakter, der taler direkte til os den dag i dag.

Udstillingen var organiseret af Fondation Beyeler, Riehen/Basel og Louisiana og realiseret i samarbejde med Georgian National Museum og Ministry of Culture, Sport and Youth of Georgia. Med generøs støtte fra Infinitart Foundation

Kan man være så godt som “ukendt” og samtidig en klassiker? Det er i al fald sjældent at finde en kunstner i det tyvende århundrede, som få nok umiddelbart hørt om, og som ikke desto mindre har bred, umiddelbar appel i rigt mål. Men det sker – og ikke mindst hvis man lader blikket afsøge Europas fjerntliggende hjørner.

ET NATIONALT KLENODIE

I Georgien – på den fjerneste kant af Sortehavet, set med vore øjne – støder man således på Niko Pirosmani (1862-1918), som lever og virker i hovedstaden Tbilisi omkring forrige århundredeskifte. Han dør ukendt, ingen kender hans gravsted, og dog er han siden blevet landets mest berømte kunstner, et nationalt klenodie, kendt og beundret i hele regionen og værdsat af mange kunstnere, men stort set ukendt på vores breddegrader – altså indtil nu.

Monumental enkelhed

Pirosmani var i lang tid skiltemaler, hans billedsprog er derfor stærkt og enkelt og har direkte appel til os, og hvis det forekommer naivt, må det siges at være naivitet som power! Ingen tvivl om, at Pirosmani er fuldstændig bevidst om, hvad han gør og om sine virkemidler. Dyr, mennesker omkring måltidet, folk fra dagliglivet i Georgien, landliv og byliv, portrætter – hvert billede samler sig om én ting.

Og det er netop her Pirosmani "leverer" med billeder, der er kontante, monumentale i deres enkelhed, lysende i deres farverigdom på baggrund af den sort voksdug, han brugte som lærred.

De er ikke private, de er ikke psykologiske, men snarere billeder i og til det offentlige rum, hvor mennesker møder dyrene, hvor menneskene spiser sammen, hvor menneskene færdes. Og skønt de er særegne og skildringer fra en svunden verden, ligger der heri en umiddelbarhed, der taler direkte til os på tværs af tid og sted.

ANMELDELSER

Weekendavisen

Niko Pirosmanis værker udgør krumtappen i Georgiens kunstliv. At han nu kan opleves på Louisiana, er intet mindre end en sensation. For kunstneren, der stort set er ukendt uden for Georgiens grænser, er intet mindre end en gave til verdenskunsten.

Kulturinformation

Pirosmani var en billedkunstner af internationalt format og med et internationalt perspektiv. Endnu en god grund til at aflægge Louisiana et besøg! Og tag endelig hele familien med. Udstillingen kan nydes af enhver uden særligt kendskab til kunst. Dine børn og børnebørn vil elske den!

Kristeligt Dagblad

Et ukendt navn på vore breddegrader, selvom hans fascinerende, ikoniske malerier er højt skattet i hjemlandet. Nu bringer Louisiana ham frem i dansk lys, og Pirosmani sætter vitterlig ild til kunstoplevelsen og brænder igennem, også til et moderne kunstpublikum.

Berlingske

Mesteren fra Georgien har en signatur, jeg ikke har set lignende før fra modernismens begyndelse. Det er noget af det, der gør en kunstner overbevisende original – og denne her udstilling vedkommende.

Jyllands-Posten

Pirosmani er en af de kunstnere, der ikke ligner nogen anden. Han er helt speciel, og hans malerier af spillemænd, drikkegilder, landevejsrøvere, kvinder i folkedragt, religiøse fester og såvel hjemlige som eksotiske dyr har en nærmest magisk udstråling.

Kulturkrukken

En sand fornøjelse. Man kan ikke andet end knuselske Pirosmanis billeder. Dejligt, at Louisiana har hentet en så stor samling af hans billeder til Danmark - det er et lille skridt imod, at hans arbejde fortsat kan inspirere og betage publikum over hele verden og give ham en fortjent plads i kunsthistorien.

SVT Nyheter Kultur

Han skildrer dyr som mennesker og mennesker som dyr – helt uden psykologiske dikkedarer. Et faktum, der på samme tid gør kunstnerens malerier både helt naturlige og mystiske – en slags magisk realisme. Godt gået Louisiana!

Politiken

Pirosmanis forhold til flade, dybde, udendørsrum og slagskygger kunne minde om den italienske præsurrealist de Chirico. Billederne er underlige nok til, at de ikke ligner noget andet i kunsthistorien. Og det er derfor, de får den opmærksomhed, fordi de er atypiske udslag af eller projektionsflader for det moderne.

Sydsvenskan

Det er billeder, der ætser sig fast på min nethinde med en arketypisk kraft.

5 kunstnere om Pirosmani

En forelsket giraf?

Allerede i Pirosmanis samtid forlød det, at den sort/hvide giraf var et selvportræt (th). Hvis man går helt tæt på dens ansigt, kan man se, at den græder – Pirosmani har lagt en tåre i bunden af øjet. Er dette et udtryk for en ulykkelig kærlighedshistorie?

Det fristes man til at tænke, for én af de mange myter, som er tæt forbundet til kunstneren, er nemlig den om hans maleri af skuespillerinden Margarita (tv). Her siges det, at Pirosmani angiveligt var så forelsket i hende, at han købte alle Tbilisis’ blomsterbuketter og strøede dem ud på vejen til hendes ’hotel’, som hun desværre havde forladt lige forinden.

Opdaget af avantgarden

Det autentiske udtryk i naivismen spillede en vigtig rolle for den moderne kunsts pionerer.

Myterne om Pirosmani er mange, ikke mindst på grund af denne naivitet – men intet tyder på, at han var naiv. Hos Pirosmani skal man først og fremmest se på billedets styrke.

I hans levetid talte Pirosmanis til alle, lige fra folk på gaden og på værtshuse til avantgardekunstnere og forfattere. Hans kunst slog bro mellem verdener, den fejrede en følelse af tilhørsforhold og dedikation.

Dette placerer Pirosmani som en vigtig skikkelse i den moderne kunsthistories brud med den klassiske tradition og søgen efter andre, mere autentiske udtryk.

Udstillingen blev til i samarbejde med Fondation Beyeler, Basel og med generøs støtte fra The Georgian National Museum , Infinitart Foundation og The Ministry of Culture, Sport, and Youth of Georgia.

Alle billeder: The Collection of Shalva Amiranashvili Museum of Fine Arts of Georgia, © Infinitart Foundation