Remedios Varo

18.9.26 - 10.1.27

Drømme, videnskab og magi smelter sammen i Remedios Varos surrealistiske billedverden. Med en helt særlig blanding af præcision og poesi fremtryllede hun et univers, hvor mystiske musikere, excentriske videnskabsmænd, mærkelige apparater og gådefulde rejsende befolker sælsomme interiører og imaginære landskaber.

Udstillingen bliver til med generøs støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og supplerende støtte fra Beckett-Fonden. Den arrangeres i samarbejde med Moderna Museet i Stockholm og den mexicanske kunsthistoriker og surrealisme ekspert Tere Arcq.

Louisiana præsenterer den første store museumsudstilling i Europa nogensinde af den surrealistiske, spansk-mexicanske maler Remedios Varo (1908-1963). En smagsprøve på Varos kunst kunne opleves på ‘Fantastiske Kvinder’ tilbage i 2020, men denne gang foldes hele hendes fascinerende livsværk ud.

Tryllekunstneren eller Jongløren, 1956 © 2025 Digital image, The Museum of Modern Art, New York/Scala, Florence

Mikrokosmos eller Determinisme, 1959. Courtesy: Rudman Trust.

Man vil således kunne opleve nogle af hendes mest ikoniske malerier, indlånt fra museer i Mexico og USA, samt vigtige værker fra private samlinger, der kun meget sjældent vises for offentligheden.

Malerisk alkymi

Remedios Varo, der erklærede at »drømmeverdenen og den virkelige verden er den samme,« forsøgte på nærmest alkymistisk vis at kombinere vidt forskellige teknikker, fantasier og forestillinger i sine malerier, der har en gådefuld, filmisk karakter og ofte inkorporerer hybride skabninger.

Hun benyttede sig af surrealismens tilfældighedsbaserede processer, men var samtidig utroligt præcis, omhyggelig og klassisk i sit maleriske udtryk og i sin farveholdning, der har klare referencer til italiensk maleri fra den sene middelalder og tidlige renæssance.

Tyveri af substans, 1955. Photo: Alex Aldaco.

Still Life Reviving , 1963 © 2025 The Art Institute of Chicago / Art Resource, NY/ Scala, Florence.

Varo var nysgerrig, søgende og - fristes man til at sige - optaget af alt. Fra mytologi og mystik, spirituelle strømninger og okkulte overleveringer til teknologiske landvindinger, kvantefysik og mekanik.

Varos inspirationskilder spænder derfor fra f.eks. Leonardo da Vinci, Jules Verne og Niels Bohr til den armenske filosof og okkulte læremester Gurdjieff. Samtidig var hun feminist og formulerede sit eget surrealistiske formsprog, der tager afsæt i en feminin erfaringsverden og forestillinger om kvindelig skaberkraft og selvbestemmelse.

  • Tors 17. sep
    16:00 - 19:00
    Preview: Remedios Varo

    Preview i udstilling og introduktion i Koncertsalen.

    Klub
  • Søn 20. sep
    10:00

    Remedios Varo, Papilla estelar (Stjernegrød), 1958, olie på maonit, ©Remedios Varo / VISDA

    Members Morning: Remedios Varo

    Introduktion til kunstneren & adgang til udstillingen før museet åbner

    Klub
  • Tirs 6. okt
    17:30 - 19:00

    Remedios Varo, Aurora (Espías internacionales), Daggry (Internationale spioner, 1962, olie på masonit, © Remedios Varo / VISDA

    Members Special: Remedios Varo i teori og praksis

    Træd ind i Remedios Varos magiske og gådefulde billedverden.

    Klub, Workshops
  • Tirs 20. okt
    17:30 - 19:00

    Remedios Varo, Aurora (Espías internacionales), Daggry (Internationale spioner, 1962, olie på masonit, © Remedios Varo / VISDA

    Members Special: Remedios Varo i teori og praksis

    Træd ind i Remedios Varos magiske og gådefulde billedverden.

    Klub, Workshops
  • Fre 30. okt
    17:00 - 21:00

    Remedios Varo, Naturaleza muerta resucitando (Stilleben kommer til live igen), 1963, olie på lærred, © Remedios Varo / VISDA

    Members night: Remedios Varo og surrealismens kvinder

    Se udstillingen Remedios Varo og hør foredrag om surrealismens kvinder

    Klub

Troldkvinden, der rejste

Kati Horna: Portrait of Remedios Varo in a mask designed by Leonora Carrington, 1957.© Archivo Privado de Fotografía y Gráfica Kati y José Horna, Mexico City.

María de los Remedios Alicia Rodriga Varo y Uranga bliver født i det nordlige Spanien og vokser op i et hjem med en stærkt katolsk mor og en far, der er hydraulikingeniør og fritænker. Det er ham, der lærer hende at tegne og støtter hendes ønske om at blive kunstner.

Hun er kun 15, da hun starter på Kunstakademiet i Madrid og støder her i løbet af 1920'erne på den kunstneriske avantgarde, som bl.a. tæller Lorca, Buñuel og Dalí. Den tiltagende uro i Spanien i 1930'erne, får hende til at rejse til Paris, hvor hun knytter sig til de surrealistiske kredse. Da nazisterne invaderer Paris, må hun flygte til Marseille og er blandt de kunstnere, der reddes ud af Frankrig i 1941, bl.a. med hjælp fra Peggy Guggenheim og Helena Rubinstein.

Hun slår sig ned i Mexico City med sin partner, den surrealistiske digter Benjamin Péret, og bliver del af et levende fællesskab af mexicanske og europæiske kunstnere, der bl.a. henter inspiration fra Mexicos kultur og geografi. De første år må hun ernære sig selv og Péret ved bl.a. at lave illustrationer til reklamekampagner.

Først fra 1949 kan hun for alvor give sig i kast med maleriet, og få år efter gør ægteskabet med den østrigske emigrant Walter Gruen, at hun ikke behøver bekymre sig om økonomien. Hendes nærmeste venner – og samarbejdspartnere – bliver den britiske kunstner Leonora Carrington og den ungarske fotojournalist Kati Horna. De er så tætte, at de omtales som “de tre hekse”. Portrættet herover af Varo er taget af Horna i 1957, mens Carrington har lavet masken, hun bærer.

Remedios Varo opnår enorm succes med sine malerier, men da hvert enkelt tager lang tid at lave, er hendes produktion ikke stor, og folk skriver sig på venteliste til hendes værker. Hun dør pludselig af et hjerteslag kun 54 år gammel. André Breton, der regnes som surrealismens åndelige faderfigur, hylder hende med ordene: “Troldkvinden har forladt os for tidligt”.

Landskab, tårn, kentaur, 1943. Colección Pérez Simón©Arturo Piera

UDSTILLINGEN

Udstillingen er tænkt som en rejse igennem Remedios Varos forunderlige og stærkt originale billedunivers og belyser de temaer, der gør hendes værk så særegent og relevant i dag. Her vises mere end 70 værker, både tidlige fra kunstnerens tid i Barcelona og Paris og fra hendes mest produktive periode i Mexico i 1950’erne og starten af 60’erne.

Tegninger, notesbøger og dokumentarisk materiale fra samtiden indgår for at give en bred introduktion til en kunstner, som nok stadig er ret ukendt på vores breddegrader, men hvis værk fortsat inspirerer og udfordrer vores opfattelse af virkeligheden.

Aktuelle udstillinger

Cleaning the Drapes, photomontage from Martha Roslerr House Beautiful: Bringing the War Home, ca. 1967-72.

Yayoi Kusama, Gleaming Lights of the Souls,