Skræmmende, stærkt vedkommende og foruroligende smukt. Richard Mosse brugte en særlig militær overvågningsfilm og skildrede i foto og i videoværket 'The Enclave' borgerkrigen i det østlige DR Congo. Her, i krydsfeltet mellem kunst og dokumentar, leverede han et rystende vidnesbyrd om en glemt og kompleks konflikt.
Hvordan kunne man formidle en krig uden centrum, en krig, hvor volden var blevet en permanent tilstand, som næredes af frygt og rygter, af stammekonflikter, overtro og korruption? En krig, som ikke lod sig reducere til en klar fortælling?
Richard Mosses videoinstallation The Enclave (2013) nærmede sig den splittede krigszone i den østlige del af den Demokratiske Republik (DR) Congo ved i glimt at lade os ane krigens logik – som en overvældende, forvirrende, mareridtslignende tilstand, hvor stille momenter fyldt med skønhed punkteredes af voldsomme udbrud, og hvor frygten konstant lurede under overfladen.
FORSØGTE AT UDVIKLE ET NYT BILLEDSPROG
Richard Mosse havde over en periode på fire år (2010-2014) rejst i det østlige DR Congo, hvor han fulgte og levede med flere paramilitære grupperinger.
Selv om millioner af mennesker havde mistet livet som følge af krigene i disse områder, havde denne såkaldte "Afrikanske Verdenskrig" kun fået forsvindende international mediedækning.
Det er netop denne usynlighed, der er udgangspunktet for Mosses værk. Ved at “vride” den traditionelle fotografiske realisme forsøger han at udvikle et billedsprog, der kan synliggøre den glemte tragedie.
Udstillingen viste i de to første gallerier i museets Vestfløj. I det første rum kunne man se et udvalg af Mosses fotografier fra det østlige DR Congo, i det andet præsenteredes The Enclave, som bestod af seks videoskærme med konstant skiftende emotionelt og sanseligt ladede billeder.
LYSENDE PINK OVERVÅGNINGSFILM
Det centrale greb i Mosses værker var brugen af en særlig militær overvågningsfilm (Kodak Aerochrome), der registrerede det usynlige spektrum af infrarødt lys, som blev reflekteret af grønne planters klorofyl – filmen fik planters naturlige løv til at fremstå lysende pink.
Aerochrome-filmen blev brugt af det amerikanske militær fra de tidlige 1940’ere til at afsløre camouflage, men udgik i 2009, fordi moderne hyperspektrale digitalkameraer gjorde den overflødig. Den forældede militærteknologi, der netop i udgangspunktet havde til formål at synliggøre det usynlige, fik en ny rolle i Mosses kunstneriske projekt, som udnyttede dens utilsigtede æstetiske kvaliteter.
Med sin stærkt æstetiserende farvepalet vendte Mosse sig bort fra den nøgterne sort/hvid-æstetik, som var krigsfotografiets traditionelle udtryk, og som blev synonymt med dokumentariske vidnesbyrd.
Projektet var, med Mosses egne ord, et forsøg på at forene ”… kunstens potentiale for at repræsentere fortællinger, der er så smertefulde, at de ikke kan sprogliggøres, med fotografiets evne til at dokumentere specifikke tragedier og kommunikere dem til verden.”
KUNSTNER I DET JOURNALISTISKE MINEFELT
Richard Mosse er født i 1980 i Irland og uddannet fra Goldsmiths, University of London og Yale School of Arts. Han er ikke en klassisk ’atelierkunstner’, men arbejder med en dokumentarisk tilgang, der bringer ham til steder, hvor krigsfotografer typisk arbejder. På rejser til DR Congo i 2010-11 skabte han fotoserien Infra, som dokumenterer paramilitære grupper.
I 2012-13 vendte Mosse tilbage til Kivu-provinsen i det østlige DR Congo sammen med filmskaber Trevor Tweeten og musikeren Ben Frost for at indhente optagelser til videoværket The Enclave.
Med værket repræsenterede Mosse Irland på Venedig Biennalen 2013, og i 2014 modtog han Deutsche Börse Photography Prize for sit arbejde.
