At sove – og til tider ikke at kunne sove – fylder i princippet en tredjedel af vores liv og er et livsnødvendigt behov, som alle mennesker har til fælles. Samtidig er søvnen den tilstand, hvor vi som individer er mest private, udsatte og overladt til os selv.

Søvnen er en biologisk nødvendighed og er i dag et stærkt og bredt forskningsfelt. Igennem århundreder har søvnen også været en kilde til inspiration og granskning i kunst- og kulturhistorien, hvor billedkunst, litteratur, film og musik har været med til at forme vores billeder af det at sove.

Samtidig er søvnen – og særligt forestillingen om den gode søvn – forbundet til og formet af vores historie og det samfund, vi lever i.

I dag har digitaliseringen endnu en gang forskudt grænsen mellem dag og nat. Arbejdet, underholdningen og verden udenfor følger med os ind i sengen, samtidig med at søvnen er blevet et eftertragtet sundhedsideal, som vi forsøger at optimere og kontrollere, bl.a. gennem søvnapps.

Når vi sover, vendes virkeligheden på hovedet, og bag de lukkede øjne opstår billeder, som både kan rumme minder, begær og sære fantasier. I århundreder opfattede man drømmen som en meddelelse fra guderne, et varsel om fremtiden eller en rejse til en anden verden. Senere blev drømmene forstået som et vindue til det ubevidste og et redskab til at forstå vores fortrængte behov.

Forskere kan i dag registrere hjernebølger, øjenbevægelser, vejrtrækning og muskelaktivitet, mens vi sover. Men selv om søvnens biologiske processer i stigende grad kan måles, er der fortsat meget, vi ikke ved.

Hvad sker der egentlig, når vi sover? Hvorfor drømmer vi? Hvorfor husker vi nogle drømme og glemmer andre? Og hvorfor kan noget så naturligt være så let for nogen og svært for andre?

Ligesom i Havet, Det Uerstattelige Menneske, Månen og Mor! blandes klassiske værker og samtidskunst med film, litteratur, design, videnskab og genstande fra kulturhistorien. Udstillingen fylder hele museets Sydfløj.