Tracey Emin (f. 1963) bruger sig selv, fortæller om sig selv – nogle ville nok sige udleverer – og er således både motor og mekanisme i fremstillingen af billeder af sig selv. Det kan lyde privat og indforstået, men netop denne hudløst ærlige henvendelse til omverden har vist sig at have direkte, slagkraftig appel til enormt mange mennesker, lige siden Emin brød igennem på den internationale kunstscene.

Det skete i løbet af 1990’erne, hvor hun var en del af den berømmede gruppering af unge, britiske kunstnere Young British Artists (YBA) – og det kulminerede, da hun i 1999 viste My Bed, sin uredte, rent ud sagt møgbeskidte seng på Tate. Et værk, der under stor furore var blevet nomineret til den prestigefyldte Turner Prize.

Med maleri, tegning, skulptur, tekstil, film og installation viser denne udstilling – der bliver til i tæt samarbejde med kunstneren og rummer værker, som aldrig tidligere har været vist – hele historien om og med Tracey Emin. Et liv med voldtægt, abort og meget alvorlig sygdom – et liv i billeder, båret af skaberkraft på trods, af mod og kamp, fortvivlelse og glæde.

Her udfoldes næsten 40 års banebrydende praksis, der peger på, hvordan Tracey Emin til stadighed udfordrer grænser og bruger kvindekroppen som et stærkt værktøj til at udforske lidenskab, traumer, smerte og helbredelse.

Udstillingen fokuserer også Tracey Emins livslange engagement i maleriet og viser en række af hendes seneste arbejder – en foreløbig kulmination på ​​de utallige måder, hun har formået at kanalisere sit liv ind i sin kunst på.