Forløb for ungdomsuddannelser
Louisianas undervisningsforløb til ungdomsuddannelserne er dialogbaseret og foregår altid foran værkerne med kreative øvelser undervejs.

I Louisiana Learning tilbyder vi fem forskellige undervisningsforløb målrettet elever på ungdomsuddannelser. Her er fokus på samtalen, kreative eksperimenter og analyse i både udstillingsbesøg og værkstedsaktivitet. Vælg mellem 1 times og 2 timers forløb. Alle forløb starter ude foran værkerne med dialog, skitsetegning og processkrivning. I 2 timers forløbene slutter de i Louisiana Learnings værksted, hvor eleverne arbejder kreativt inspireret af værkerne.
Forløb til aktuelle udstillinger
![]()
Sophie Calle
26.3.2026 - 6.9.2026
Hvad er skønhed? Sophie Calles (f. 1953) værker tackler ofte livets store spørgsmål og alment menneskelige følelser som kærlighed, tab, skyld og frygt.
Mere om forløbet![]()
Lucian Freud
11.6.2026 - 27.9.2026
Lucian Freud (1922-2011) regnes for en af det 20. århundredes største, figurative kunstnere, hyldet for sine stærke, rå og intense portrætter og nøgenstudier.
Mere om forløbet![]()
Glæd jer til: Remedios Varo
18.9.2026 - 10.1.2027
Drømme, videnskab og magi smelter sammen i Remedios Varos (1908-1963) surrealistiske billedverden. Med en helt særlig blanding af præcision og poesi fremtryllede hun et univers, hvor mystiske musikere
Mere om forløbet![]()
Glæd jer til: Tracey Emin
8.10.2026 - 18.4.2027
Vildt og voldsomt, selvudleverende og hudløst ærligt, men også skrøbeligt og sart. Kunst og skaberkraft bliver bogstavelig talt til spørgsmål om liv og død hos Tracey Emin (f. 1963)
Mere om forløbet
Faste forløb
![]()
Kunst, kuratering og formidling
Forløbet giver en introduktion til museologi med vægt på kuratering og formidling ud fra Louisianas samling og særudstillinger.
Mere om forløbet![]()
Krop, køn & identitet
På tværs af maleri, fotografi, skulptur, video- og installationskunst undersøger vi, hvordan kroppen i kunsten optræder som motiv og fortælling.
Mere om forløbet![]()
Skab det nye
I dette forløb ser vi kunstnerne over skulderen og undersøger deres forskellige arbejdsprocesser.
Mere om forløbet![]()
Hvad billedet betyder
Forløbet giver elever idéer til en billedanalyse. Kreativt leger de med nye betydninger og forvandler Louisianas værker.
Mere om forløbet![]()
Arkitekturen omkring os
Forløbet giver redskaber til at undersøge bygninger og rum, der omgiver os. Det gør vi ved at se nærmere på Louisianas arkitektur som case.
Mere om forløbet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få opdateringer om undervisningsforløb.
SÅDAN BOOKER DU
For booking, skriv til: booking@louisiana.dk.
Ved booking vil vi bede dig specificere:
- Dato og tid for undervisningsforløb
- Antal deltagende elever
- Hvilket forløb der ønskes
- Kontaktinformation samt email hvortil ordrebekræftelsen skal sendes
- Hvis nogen i gruppen har gangbesvær af hensyn til adgang til undervisningslokalet
Bemærk: Booking er først gennemført, når du har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra museet.
I er altid velkomne til at ringe direkte for at for at få mere information på tlf. 49 19 07 19 (mandag – torsdag, 9.00 – 15.00)
1-times forløb
Kan bookes for max 28 elever tirsdag til fredag på følgende tidspunkter: kl. 11.15, 12.30 og 14.
Pris: Kr. 500
2-timers forløb
Kan bookes for max 28 elever tirsdag til fredag på følgende tidspunkter: kl. 11.15 og 13.
Pris: Kr. 950
Her kan I vælge mellem:
- Værkstedsbesøg indledt med besøg på udstillingen.
- Undervisning med bl.a. skitsetegning foran værkerne.
Fredag kl. 13 er der kun mulighed for 2 timer i udstillingen, ikke værksteds besøg.
For både 1 og 2-timers forløb gælder:
Vi mødes i Foyeren ved museets indgang.
GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER
I har også mulighed for, før og efter besøget, at hente vores gratis undervisningsmaterialer til at arbejde med hjemme i klassen.










