Louisiana Lecture

De dødes dag i Mexico: Myter, mainstream og monarksommerfugle

  • Dato
    Søndag 1. november
  • Tid
    Kl. 15:00 - 16:00
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    25 kr.

Fejringen af De dødes dag i Mexico er i dag blevet et globalt fænomen, kendt bl.a. gennem Pixar-filmen ”Coco”. Højtiden overlapper med Halloween og de to højtider påvirker i stigende grad hinanden.

RESERVER PLADS

PRIS
25 kr. Bemærk, billetten ikke inkluderer entre til museet.

Dette foredrag tager os med på sporet af oprindelsen til De Dødes Dags i den tidlige kolonitid, hvor spanske missionærer i 1500-tallet indførte kristendommen i Mexico. Samtidig smeltede indianske forestillinger og ritualer sammen med den katolske kirkes årlige mindeceremonier Allehelgensaften og Allesjælesdag. Med andre ord – hvordan opstod den mexicanske version af det katolske ritual?

Samtidig belyser foredraget, hvordan – og hvorfor – sommerfugle, og særligt monarksommerfugle, er kommet til at spille en rolle i De dødes dag i de seneste årtier, og hvordan højtiden konstant forandrer og breder sig bl.a. via sociale medier.

Foredraget holdes af Jesper Nielsen er ph.d. og lektor i Mesoamerikastudier ved Københavns Universitet.

PRAKTISK INFO

Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes 20 min. inden arrangementet – adgang via museets cafe.

Meld afbud og refundering af billet: Ved tilmelding får du sammen med bekræftelse og billet, mulighed for at melde afbud, hvis du er forhindret. Vi sender desuden en påmindelse. Ved afbud indtil 30 min før arrangementets start, refunderes billetpris. Ønsker du blot at afmelde enkelte billetter i din bestilling så skriv til booking@louisiana.dk.

Kom på venteliste: Er arrangementet udsolgt, kan du tilmelde dig ventelisten og få besked, når pladser bliver ledige. Besked sendes til alle på ventelisten og pladser besættes derfor efter først til mølle princippet. Hvis du ikke får plads, vil du i takt med at der bliver ledige pladser modtage flere beskeder. Din plads på ventelisten fastholdes, indtil du får mulighed for at tilmelde dig.

Tag chancen: Nogle afbud modtager vi for sent til at kunne frigive dem til ventelisten – disse pladser udleveres i museets indgang og ved koncertsalen umiddelbart før arrangementets start.

Er du kørestolsbruger? Køb billet til salen og kontakt os efterfølgende på telefon 4919 0719 eller booking@louisiana.dk, så vi er opmærksomme på, at din købte billet skal benyttes til en niveaufri plads på balkonen.

Remedios Varo

Relateret udstilling

Remedios Varo, Exploración de las fuentes del río Orinoco (Udforskning af Nrinocoflodens udspring), 1959. Privateje. Foto: Michale Tropea. © 2026 Remedios Varo / VISDA.

Drøm, videnskab og magi smelter sammen i den spansk-mexikanske maler Remedios Varos forunderlige, surrealistiske billedverden.